Børn
Husk at bruge barnets sundhedskort og ikke dit eget når barnet registreres. Det gælder også ved e-mailkonsultationer, tidsbestilling m.v. vedrørende børn. Barnet skal oprettes som bruger på selvbetjeningen, skriv beskeden i barnets profil – så kommer mailen ind i den rigtige journal.

Børneundersøgelser:
Vi anbefaler at dit barn følger børneundersøgelserne.

Ved børneundersøgelserne, vil vi ud over at måle og veje dit barn, også kigge på, om dit barn udvikler sig normalt. Børn er ikke ens, hvorfor vi tilpasser undersøgelsen til det enkelte barn.
Vi anbefaler, at du kommer med ét barn ad gangen, da det er vigtigt med fuld opmærksomhed på det enkelte barn. Vi henstiller desuden til, at du ikke vælger dagens seneste tider, da børnene ofte vil være for uoplagte og trætte til undersøgelsen på det tidspunkt.
Husk selv at bestille tid til de forskellige undersøgelser og vaccinationer.
Har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Oversigt over børneundersøgelser – og vacciner

Alder Lægeundersøgelse Vaccination
5 uger Ja Nej
3 måneder Nej Ja
5 måneder Ja Ja
12 måneder Ja Ja
15 måneder Nej Ja
2 år Ja Nej
3 år Ja Nej
4 år Ja Ja
5 år Ja Ja
12 år Nej Ja (se link nedenfor)

Link til information om børnevaccinationsprogrammet