I løbet af 2024 har vi bygget om og fået mere plads. Derfor har vi åbnet op for tilmelding af nye patienter. 

Vi byder velkommen til nye og gamle patienter i klinikken! 

 

Tidsbestilling

Klinikken har Tid Samme Dag tidsbestilling for at sikre dig kortest mulig ventetid. 
Vi skelner ikke mellem akut eller mere langvarigt. Du får en tid, den dag du kontakter os pr. telefon mellem 8.05-9 eller booker en tid via patientportalen eller Min Læge app (kan bookes fra midnat frem til 7.30 den dag du ønsker en tid. Til gengæld giver vi ikke tider længere frem i kalenderen.
Tiderne er af 10 minutters varighed. Der kan ikke bookes to tider i forlængelse af hinanden. Afhængig af hvad du bestiller tid til kan du opleve at tiden ændres til en anden behandler, fx. ved ondt i halsen kommer du til sygeplejersken. 

Vi tilbyder videokonsultation via "Min Læge" appen, Tid Samme Dag kan bookes som videokonsultation hvis det ikke er en konsultation der kræver fyisk undersøgelse. 

TID SAMME DAG er til alle henvendelser. Undtagelser er:
Børneundersøgelser
Graviditetsundersøgelser
Længere attester
Samtaleforløb
Spiraloplægning
Årlig kontrol af kroniske sygdomme (fx diabetes, KOL, hjertesygdom)
Tolkesamtaler

Tider hos sygeplejersken kan bestilles som Tid Samme Dag via Min Læge app eller patientportalen, eller bookes som planlagt tid, her skal du ringe til klinikken i vores telefontid. 

Hvis du er i tvivl så ring og spørg os.

OBS! KØREKORTATTEST: Der er i flere kommuner indført elektronisk kørekortattest, du skal derfor udfylde en ansøgning via borger.dk inden din konsultation hos os. I Rødovre Kommune kan du ansøge her: https://www.rk.dk/borger/borgerservice/koerekort                                       Hvis du bruger briller/kontaktlinser, skal du huske at medbringe dem, og for linsernes vedkommende skal du have mulighed for at kunne tage dem ud. Der skal laves synsundersøgelse både med og uden “korrektion”. 

 

 

Mvh

Lægehuset Hoffmeyer & Linde

 

- Husk dit sundhedskort ved alle henvendelser.

 

 

 

 

BESTIL TID

SKRIV TIL LÆGEN

FIND VEJ