Graviditetsundersøgelser

Graviditetsundersøgelser
Der tilbydes 3 undersøgelser hos lægen i løbet af din graviditet.
1. undersøgelse ligger omkring graviditetsuge 8-9. I forbindelse med første undersøgelse vil vi informere dig om de forskellige tilbud der er i graviditeten. Vi vil sammen udfylde din svangre- og vandrejournal. Du skal have taget blodprøver, urinprøve, målt dit blodtryk og du vil blive vejet.
2. undersøgelse ligger i graviditetsuge 25. Da vil fokus være på hvordan graviditeten er forløbet hidtil. Du skal have lavet en urinprøve, vi vil undersøge dig og se om dit barn vokser som det skal. Er du Rhesus negativ, skal du have taget en ekstra blodprøve i forbindelse med denne undersøgelse.
3. undersøgelse ligger i graviditetsuge 32. Også her vil fokus være på din og dit barns trivsel. Vi vil tale om den forestående fødsel samt efterfødselsforløbet. Du skal have foretaget en urinprøve, målt dit blodtryk og vi undersøger maven, for at se om barnet vokser som det skal.
Din evt. partner er velkommen til alle undersøgelserne.

Link til graviditetsguiden sundhed.dk

8 ugers undersøgelse tilbydes efter fødslen. Her foretages en gynækologisk undersøgelse, vi vil tale fremtidig prævention og have fokus på din trivsel som nybagt mor.